Idræt

Enhedslisten støtter idrætslivet. Først og fremmest breddeidrætten. Det betyder ikke, at eliteidrætten ikke kan medvirke til inspiration.

Enhedslisten vil støtte alle former for idræt, hvor bredden kan være med: det være sig handicapidræt, idræt i alle aldre, etnicitet og køn. Her skal det sociale og kulturelle aspekt tages med i betragtning som fællesskaber, og det sundhedsskabende aspekt i form af sunde økologiske kiosker og boder i tilknytning til sportsfaciliteter skal støttes politisk.

Enhedslisten vil arbejde for at:

  • De frivillige i vores amatørklubber skal støttes og hjælpes i deres arbejde og ikke bremses af bureaukratiske regler. De skal støttes således, at de kan opretholde engagementet i deres foreninger og sportsklubber.
  • E-sport, der baserer sig på krigsspil ikke får tilskud fra kommunen
  • alle skoler har mindst en times motion om dagen. Undervisningen skal tilrettelægges, så en del foregår udenfor og derfor inkluderer motion i undervisningen.